Skab balance i kosten i forhold til vægttab
Hvordan skaber jeg balance i kosten, i forhold til vægttab?
For at kunne tabe sig, er det vigtigt at få slået fast, at hvis du ønsker et vægttab, skal du være i energiunderskud. That's it!
Den nemmeste måde ved at opnå dette på, er via din kost, men hvis du styrketræner samtidig, så booster du din krop yderligere og du forbrænder flere kalorier. Derfor anbefaler jeg altid (hvis helbredet er til det) at man udover kosten, også får styrketrænet.
Kan man træne sig slank? Ja, det kan man godt, men kosten udgør minimum 80% af et vægttab, så hvis man træner rigtig meget, er det vigtigt at være opmærksom på at kroppen får den næring, den har brug for. -Eller risikerer du blot at det er musklerne du taber i stedet for fedtet. Og det gider vi jo ikke!
Hvad har kroppen brug for? Kroppen har brug for lidt af det hele. Det er vigtigt at spise varieret. Spis gerne efter årstiden, så dine råvarer altid er helt friske, og indeholder flest mulige vitaminer osv. Undgå forarbejdet mad, da du ikke ved præcist hvad det indeholder. (Udover en masse E numre osv.)
Træner du meget er det især vigtigt at få masser af både proteiner, fedt og kulhydrater, så alle depoterne altid er korrekt fyldt op.
Hermed en lille beskrivelse af hvorfor de forskellige ting er så vigtige for vores krop:
Det anbefalede indhold i en sund kost er:
- 25-40% af energien fra fedt,
- men max. 10% af den samlede energi fra mættet fedt
- 45-60 % af energien fra kulhydrat
- 10-20 % af energien fra protein.
Proteiner:
Proteiner er kroppens byggesten. De bruges primært til at opbygge bl.a. celler, væv, hormoner, antistoffer og enzymer.
Madens proteiner stammer især fra kød, fisk, fjerkræ, mejeriprodukter og æg. Vegetarer kan få nok protein ved at spise ærter, linser, bønner og nødder.
De fleste danskere får mere protein, end de har brug for. Det overskydende protein, som kroppen ikke bruger som byggesten, bliver i stedet for omdannet til ekstra energi til kroppen.
Hvor meget protein skal du spise?
Børn og voksne, 2-64 år:
10-20 % af energien skal være fra protein. Det svarer til 0,8-1,5 gram protein pr. kg kropsvægt pr. dag afhængig af aktivitetsniveau.
Voksne fra 65 år:
15-20 % af energien skal være fra protein. Det svarer til 1,1–1,3 gram protein pr. kg kropsvægt pr. dag afhængig af aktivitetsniveau.
Fedt:
Din krop har brug for en vis mængde fedt hver dag. Fedt indeholder dog mange kalorier, og det kan derfor være nemt at få for mange kalorier gennem madvarer med meget fedt i. -Så vær kritisk, læs varedeklarationen, og pas på med det mættede fedt.
Fedt i kosten er livsnødvendigt, da det fungerer som en vigtig energikilde og sørger for vigtige funktioner i din krop, bl.a. opbygning af kroppens væv.
Fedt er også bærestof for de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K.
Det er ikke lige meget hvilken type af fedt, du spiser. Det anbefales, at max. 10 % af energien kommer fra mættet fedt, dvs. typisk fedt fra dyreriget (kød) og mejeriprodukter.
- Vælg magert kød og kødpålæg
- Vælg magre mejeriprodukter
- Spis mindre mættet fedt
Kulhydrater:
Kulhydrat er et energigivende næringsstof, som findes i mad. Det betyder, at du får energi til din krop ved at spise bl.a. kulhydrater.
Kulhydrater findes i kornprodukter, grøntsager og frugter. Der er også en smule kulhydrat i mælk og mælkeprodukter.
Hvad bruger din krop kulhydraterne til?
Der dannes energi til det arbejde, der udføres i kroppens celler, bl.a. i muskler og hjerne.
Hvordan skaber jeg balance i min kost og energi indtag?
- DRIK VAND
- Intet er forbudt
- Små mængder
- Anret smukt (Forestil dig du skal servere hvert måltid i regnbuens farver)
- Brug frugt, grønt og gerne hakket MØRK chokolade som pynt
- Forberedelse – Prep
- Dyrk regelmæssig motion
- Få mindst 8 timers søvn hver nat